Fra mørke til lys

Elektricitetens historie

Størstedelen af menneskets historie er foregået i mørke, når solen gik ned. Det ændrede sig først for alvor for godt hundrede år siden. Her er de skridt, der ledte derhen.

  1. Ca. 600 f.Kr.

    Gnidningens gåde

    Den græske filosof Thales fra Milet bemærker, at rav, når det gnides mod uld, kan tiltrække lette genstande. Fænomenet får siden navn efter det græske ord for rav, elektron — men det tager mere end to tusind år, før nogen forstår hvorfor.

  2. 1600

    Et navn til fænomenet

    Englænderen William Gilbert udgiver værket De Magnete og indfører det latinske ord electricus om stoffer, der opfører sig som gnidet rav. Det er begyndelsen til et videnskabeligt sprog for elektricitet.

  3. 1752

    Lynet og dragen

    Benjamin Franklin gennemfører sit berømte drageforsøg og påviser, at lyn er en form for elektrisk udladning — samme kraft som den, der kan opstå ved gnidning, blot i voldsom skala.

  4. 1800

    Den første strømkilde

    Alessandro Volta bygger den voltaiske søjle — skiver af zink og kobber lagt i stak med saltvandsfugtet pap imellem. For første gang findes en kilde til en jævn, vedvarende elektrisk strøm, og ikke blot korte udladninger.

  5. 1820

    Ørsteds opdagelse

    Under en forelæsning i København bemærker den danske fysiker Hans Christian Ørsted, at en kompasnål udslår, når der løber strøm gennem en nærliggende ledning. Det er det første beviste bånd mellem elektricitet og magnetisme — og starten på elektromagnetismen som videnskab.

  6. 1831

    Induktion

    Michael Faraday viser, at et skiftende magnetfelt kan fremkalde strøm i en leder — elektromagnetisk induktion. Princippet bliver grundlaget for stort set alle generatorer, der siden er bygget.

  7. 1879

    Lys, der holder

    Thomas Edison demonstrerer en glødepære med en kultråd, der kan lyse i timevis uden at brænde over (patentet udstedes i januar 1880). Det er langt fra den første glødepære nogensinde bygget, men den første, der er holdbar og praktisk nok til almindeligt brug.

  8. 1882

    Kraftværket i byen

    Edisons Pearl Street Station åbner i New York som et af verdens første centrale kraftværker — London fik sit få måneder før — og forsyner en del af Manhattan med jævnstrøm. Elektriciteten er ikke længere noget, man opbevarer i et batteri — den kan nu produceres centralt og ledes ud til forbrugerne.

  9. 1888–1896

    Strømkrigen

    Nikola Tesla og George Westinghouse udvikler vekselstrømsteknologien videre, med en induktionsmotor der kan drives af AC. Vekselstrøm kan transformeres til høje spændinger og sendes langt uden store tab — og vinder til sidst over Edisons jævnstrøm. Niagara Falls-kraftværket, som leverer vekselstrøm over lange afstande, bliver et af de tidlige beviser på metodens styrke.

  10. 1891

    Strømmen kommer til Danmark

    Den egentlige elforsyning i Danmark begynder med elværkerne i Køge og Odense. Samme år bygger Poul la Cour sin forsøgsmølle ved Askov Højskole — en vindmølle, der producerer elektricitet. København får sit første elværk i Gothersgade året efter, og de første jyske elværker åbner i Vejle og Aalborg i 1895.

  11. Tidligt 1900-tal

    Elektriciteten når husene

    I takt med at elnettet udbygges, elektrificeres først byerne og siden landdistrikterne. I 1907 vedtages den første stærkstrømslov, og samme år begynder Skovshoved Elværk nord for København at levere højspændt vekselstrøm. På landet køber transformatorforeninger strøm og driver selv de lokale lavspændingsnet; i 1941 er omkring 98 % af byernes og 75 % af landets husstande elektrificeret, fordelt på over 500 elselskaber.

  12. 1960'erne–2010

    Et sammenhængende net

    Elforbruget stiger kraftigt i takt med velfærdssamfundets vækst — flere maskiner, mere lys, mere varme. Vestdanmark forbindes med Norge og Sverige og knyttes til det kontinentale net via Tyskland, mens Østdanmark hører til det nordiske net gennem Sverige. Først i 2010 bliver de to halvdele af landet forbundet med elkablet under Storebælt.

  13. I dag

    Fra kul til kobber til kode

    Vindmøller og solceller står nu for en stor del af den danske elproduktion, og elnettet styres i stigende grad digitalt for at balancere en produktion, der svinger med vind og vejr. Værktøjet, faget og fysikken er stadig de samme — men skalaen er en helt anden, end da Ørsted så sin kompasnål bevæge sig.

Fra en kompasnål der rykkede sig, til net der forsyner millioner af hjem. Regnestykkerne bag den rejse — dem finder du her.

Gå til beregninger